En andelsbolig er ikke en ejerlejlighed, og det mærker du, den dag du vil lade en anden bo i den, mens du er væk. Du ejer en andel i foreningen, og det er foreningen, der sætter rammerne. Skal du arbejde i udlandet et år, læse et semester ude eller flytte midlertidigt for jobbets skyld, kan det godt lade sig gøre, men kun på foreningens betingelser.

Vedtægterne bestemmer, ikke loven

Andelsboligloven har ingen regler om fremleje. I stedet udarbejder boligministeren en vejledende normalvedtægt, og ifølge ministeriet er det frivilligt for foreningerne, om de bruger den. Find derfor jeres egne vedtægter frem, og læs afsnittene om fremleje og beboelsespligt.

Følger jeres forening normalvedtægten, skal du som udgangspunkt selv bo i boligen, og du må kun fremleje med bestyrelsens tilladelse, mens du er midlertidigt væk. Normalvedtægten nævner blandt andet sygdom, forretningsrejse, studieophold og midlertidig forflyttelse som grunde, og tilladelsen gælder for en begrænset periode, normalt højst to år.

Det skal bestyrelsen godkende

Efter normalvedtægten er det ikke nok, at bestyrelsen siger ja til ideen. Den skal godkende tre ting:

  • Selve fremlejen, altså at du må leje ud i en bestemt periode.
  • Lejeren, som du har fundet.
  • Betingelserne for lejemålet, som står i lejekontrakten.

Send ansøgningen i god tid, og forklar, hvorfor du skal væk, og hvor længe. Har du ægtefælle eller registreret partner, skal vedkommende også give samtykke, hvis fremlejen betyder, at boligen ikke længere kan være jeres fælles hjem. Vil du kun leje et enkelt værelse ud og selv blive boende, er det efter normalvedtægten også bestyrelsen, der afgør det og sætter betingelserne.

Når du har fundet en lejer, sender du lejeren og lejekontrakten til godkendelse. Vil du have hjælp til at udleje din andelsbolig, kan en administrator som BY Administration finde og screene lejeren og lave en tidsbegrænset lejekontrakt, du kan lægge frem for bestyrelsen.

Ikke en løsning, mens du sælger

Efter normalvedtægten kan fremleje ikke tillades, når du er flyttet ud, heller ikke hvis salget af andelen trækker ud. Jeres egne vedtægter kan sige noget andet, så tal med bestyrelsen, før du flytter.

Lejekontrakten følger lejeloven

Over for lejeren er du udlejer, og forholdet mellem jer følger lejeloven. Det mest oplagte er en tidsbegrænset lejekontrakt, der slutter, når bestyrelsens tilladelse udløber. Tidsbegrænsningen skal være begrundet i dine forhold, for eksempel en udstationering eller din plan om at flytte hjem igen. Skriv begrundelsen ind i kontrakten, for en tidsbegrænsning uden en god nok begrundelse kan blive tilsidesat af boligretten. Hvilke grunde der holder, står i reglerne for midlertidig udlejning.

Lejemålet ophører af sig selv på slutdatoen. Bliver lejeren med din viden boende mere end en måned efter udløbet, uden at du har bedt vedkommende om at flytte, fortsætter lejemålet uden tidsbegrænsning. Sæt derfor en påmindelse i kalenderen. Kommer du måske hjem før tid, skal kontrakten give mulighed for opsigelse, og selv da kræver det en lovlig grund og det rette varsel.

Skat, forsikring og det praktiske

Lejeindtægten beskattes, når den overstiger dit fradrag. Lejer du ud til den samme lejer i mindst fire måneder, kan du ifølge Skattestyrelsen bruge et bundfradrag på 2/3 af den årlige boligafgift. Vælger du i stedet regnskabsmæssigt fradrag, kan du ikke senere gå tilbage til bundfradraget. Varer udlejningen et helt år eller mere, kan andre regler gælde, så få en revisor til at se på det. Giv også dit forsikringsselskab besked om udlejningen, og bed om at få dækningen bekræftet på skrift. Er du væk i over seks måneder, skal du desuden melde udrejse til kommunen.

Aftal til sidst, hvem der passer lejemålet i dit fravær. Hvem svarer, når vandhanen drypper, og hvem gennemgår boligen sammen med lejeren ved indflytning og fraflytning? Det kan være dig selv på afstand, en i familien eller en administrator. Men intet af det bliver aktuelt, før bestyrelsen har sagt ja.